bas-peperzak-J1trUf0Lj3Q-unsplash

Massage

Med massage kan jeg afhjælpe muskelsmerter, arbejdsskader, musearm, rygsmerter, skuldersmerter, nakkesmerter, hovedpine m.m.

Massagen er en dybdegående klinisk massageform, som er baseret på en bred anatomisk viden om musklernes opbygning, udspring og vedhæftninger.

Med massagen fjerner jeg effektivt affaldsstoffer, som har ophobet sig i vævet som hårde myoser.

Myoser mindsker tilførslen af ilt og blod til arbejdsområdet, hvilket hæmmer musklernes arbejde.

Ved hjælp af massagen optimerer jeg tilførslen af blod og næring til cellerne, stofskiftet forbedres og der opnås en bedre muskelbevægelse.

Din krops egenskaber til at opbygge sig selv aktiveres, og den kan lettere overkomme at bekæmpe affaldsstoffer, bakterier, og eventuelt indtaget medicin.

Denne type massage kan godt mærkes på kroppen. Jeg trykker i respekt og overensstemmelse med din følsomhed og smertetærskel.

 

Zoneterapi

Mennesket er en sammensat organisme. Hvis noget i kroppen ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed.

Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes reflekszoner og det er dem jeg bearbejder. Hvis jeg konstaterer ømhed i en reflekszone, kan det hænge sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Når jeg behandler de ømme reflekszoner med specielle tryk-kombinationer, påvirkes organerne til en bedre funktion, og dermed genoprettes kroppens balance.

Zoneterapi foregår ved at jeg bruger tryk-massage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflekszoners ømheds-grad og hudens tilstand, danner jeg mig et billede af ubalancens karakter, placering og styrke.

Gennem behandlingen påvirkes hele kroppen og den hjælpes til optimal balance.

Zoneterapi er for alle, min yngste klient var 16 dage og den ældste 80 år.

Kranio-sakralterapi

Kranio-Sakral Terapi er en blid dybtgående manuel behandlingsform, hvor jeg arbejder med kroppens egne ressourcer, for at hjælpe kroppen til selvhelbredelse.

Som udgangspunkt arbejder jeg med dine ubalancer. Min behandling bygger på at din krop bliver “hørt” ved at mine hænder “lytter” til rytmer og bevægelser i kroppen.

Kranio-Sakral Terapi arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinalvæske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer og har hermed indflydelse på nerve-, hormon– og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen.

Kranio-Sakral Terapi spædbørn

Behandlingsformen er blid og sker på barnets præmisser. Behandlingen kan afhjælpe de udfordringer der kan opstå i barnets krop efter den barske tur gennem fødsels-kanalen, hvor knogler og organer undervejs tilpasser og overlapper hinanden.

I de fleste tilfælde, udfolder kroppen sig af sig selv, i løbet af de første 10 dage. I nogle tilfælde har barnet brug for lidt hjælp og det er her behandlingen kan bruges.

Større børn kan også have glæde af behandlingen.